Sidevisninger i alt

søndag den 14. august 2011

Mange adopterede børn bliver overvurderet og møder for store forventninger

Det personlige interview med adoptivfar og psykolog, Niels Peter Rygaard: 
 I sidste uge præsenterede jeg dig for Niels Peter Rygaard: AdoptiopnsBloggens 3. adoptivfar med passion i blodet, hvad angår det professionelle arbejde med børn, der har fået en anderledes opstart i livet. Som bonus i dette indlæg får du hans 5 bedste råd, hvis du overvejer at adoptere eller allerede har adopteret et barn, der har haft begrænset omsorg i sin første levetid. Samtidigt får du på Facebook (AdoptionsCoachen.dk ) en  ”Rygaard – part 3”. Her giver han den direkte ”klikke-vej” til enkel know-how i sit digitale uddannelsesmateriale, som kan bruges direkte af adoptivforældre. Men nu til interviewet:
Du har som psykolog arbejdet med tidligt følelsesmæssigt skadede børn, herunder adoptivbørn. Fortæl!
- Jo, siden 1981 har jeg arbejdet meget med adopterede, hvoraf nogle jo klarer sig bedre end dansk fødte børn, mens andre er sent adopterede og desuden har oplevet omsorgssvigt på ringe børnehjem. Det fik mig til at skrive en bog om tilknytningsproblemer, som også handler om adoptivbørn. Da jeg senere udgav en bog på engelsk blev den meget udbredt i adskillige lande, og jeg besøgte i den forbindelse en masse børnehjem og adoptiv-/ plejefamilier rundt om i verden.
Det gav dig en unik idé, ved jeg, som er kommet mange børnehjem og professionelle plejere til gode …
- Ja, arbejdet  gav mig ideen til en gratis internetuddannelse i omsorg for forældreløse, som i løbet af nogle år blev til uddannelsen www.fairstart.net/training. Uddannelsen består af 15 undervisningssessioner med deltagernes egne videoeksempler: Et EU projekt, som var meget spændende, fordi 7 lande deltog i udviklingen af det. Nu er uddannelsen begyndt at brede sig til 3. verden takket være frivillige oversættere, forskere og brugere, så det kommer snart også på fransk, russisk, lettisk, Amharisk (Etiopien), Bahasi (Indonesien), Simplified Mandarin Chinese og jeg ved-ikke-hvad. Det er rigtig skønt at se så mange mennesker, der gerne vil forbedre forældreløses vilkår på tværs af kulturer.
Jeg er altid interesseret i folks ”Hvorfor”, for i dét ord ligger der ofte en brændende motivation. Så hvorfor FAIRSTART, Niels?
- Hvorfor jeg gør det? Fordi jeg også er organisationsudviklingspsykolog, og jeg væddede med mig selv i 2006 om , at jeg kunne skabe en verdensomspændende organisation til hjælp for forældreløse-  uden en krone - i min fritid på højst 10 år. Nu er der gået 5 år, og det ser ud til, at jeg vinder.
Hvad er dine to vigtigste erfaringer ind til sommeren 2011 omkring børn, der kommer fra børnehjem eller plejeforhold med ringe omsorg?
- Mine to vigtigste erfaringer med de adoptivbørn, der kommer fra børnehjem med ringe omsorg: De bliver overvurderet og møder for store forventninger. Mange af dem kommer fra et u-land, hvor børn ikke har så gode vilkår, det giver dem tit mindreværdsfølelser.
Hvad er dine bedste 5 råd til mennesker, der overvejer at adoptere eller allerede har adopteret et barn, der kan vise sig at være tidligt følelsesmæssigt skadet?
1)      Overvejer du at adoptere: Læg et barns 18 år til din egen alder ved adoptionen og overvej én gang til, før du gennemfører adoptionen.

2)      Før du adopterer, så ryd op i skabet: Sørg over det biologiske barn I ikke fik.

3)      Sørg for at blive en adoptivfamilie . Adoptivfamilier er ikke kun en almindelig familie, men en familie, der arbejder med at komme over tab – både hos forældre og børn.

4)      Del barnets biologiske alder med 3 og begynd dér. Tidligt omsorgssvigtede børn er længere om at udvikle sig, så de almindelige tidsrammer kan ikke bruges.

5)      Når barnet reagerer (sorg, vrede, hysteri, etc.), så bliv i din egen rolige stemning. Tryghed er, at du ikke kører med i rutsjebanen. Sørg for selv at have en god hverdag, det er det bedste for børn.
RYGAARD PART 3: På Facebooksiden AdoptionsCoachen.dk giver Niels Peter Rygaard dig den lette ”klikke-vej” til enkel know-how, som kan bruges direkte af adoptivforældre i forbindelse med tilknytningsudfordringer. Materialet er netop fra det internationale uddannelsesprogram FAIRSTART (se sidste uges blogindlæg). Det er spændende, brugbart og lige til at gå til, så tryk ”I like”, hvis du mener det.http://www.facebook.com/#!/pages/AdoptionsCoachendk/220963074599581

DESUDEN: Tjek Niels Peter Rygaards bøger om tidligt følelsesmæssigt skadede børn, herunder børn med tilknytningsforstyrrelser på www.forfatterforlaget.dk og www.attachment-disorder.net




4 kommentarer:

  1. Jeg vil gerne STÆRKT opponere imod punkt:"2)Før du adopterer, så ryd op i skabet: Sørg over det biologiske barn I ikke fik." Hermed går du helt naturligt ud fra, at adoptivbarnet er en erstatning for et biologisk barn. Der findes adoptivforældre, der VÆLGER at adoptere, uden skelen til, om de selv kunne have fået. Det kender jeg flere eksempler på! Mine egne forældre er et!

    SvarSlet
  2. Kære Deborah,
    Du har ret i, at der findes adoptanter, der end ikke forsøger at få et biologisk barn. Personligt deltog min mand og jeg kun i de "indledende øvelser". Men for de mange, der har været i en sådan fase, er Nygaards pointe væsentlig, mener jeg. For intet adopteret barn fortjener at få en familie med uafklarede følelser og en gammel fertilitetssorg i skabet.Så langt tror jeg, at vi er enige. Men jeg er ikke enig i, at råd 2 forudsætter, at adoptivbarnet er et erstatningsbarn, og det er måske her, hvor adopterede kan have glæde af at vide mere om adoptanters indre liv i beslutningsfasen: For når først beslutningen om at adoptere er taget, så starter ventetiden på ønskebarnet per exellance for de fleste. Ikke ventetiden på nødløsningen, eller på 2.prioritetsbarnet. Nej, ventetiden på det barn, man af hele sit hjerte siger ja til at ansøge om at måtte blive forældre til. Kan man ikke adoptere uden denne sorg, så er det væsentligt at finde en god sparringspartner, professionel eller privat, der kan hjælpe én til afklaring, om man er klar til at adoptere eller ej - for det kommende barns skyld. På den måde går Rygaards pointe vel netop på, at et adopteret barn aldrig må blive et erstatningsbarn. DERFOR skal de, der har gjort forsøget på at få et biologisk barn, være færdige med sorgen over, at det ikke ville lykkes. De bedste hilsner Trine

    SvarSlet
  3. Kære Trine

    Du har helt ret - selvfølgelig har du det. Det ER helt sikker vigtigt, at barnet aldrig blive erstatningsbarnet.

    Tak for dine kloge ord. Har først set nu, og svarer derfor også først nu.

    Kærlig hilsen

    Deborah

    SvarSlet
  4. Tak, Deborah:-). Men alligevel dejligt, at du råbte vagt i gevær. Pointen er altid vigtig.
    Kærligst Trine

    SvarSlet