Har du brug for at forstå en adoptivfamilie lidt bedre?

I nogle tilfælde kan familiemedlemmer og venner have svært ved at forstå nyligt hjemvendte adoptivfamilier. Det tales der ikke ret meget om. Derfor sagde jeg i sidste uge ja til at blive interviewet til p4 (se link i det sidste indlæg). For vores interne viden om de generelle udfordringer i en ny adoptivfamilie kan med fordel deles med interesserede udenforstående, uden at vi udleverer vores børns konkrete baggrundshistorier, vel at mærke. Uden at vi fremstiller os selv og vores børn som ofre, og uden at vi påtager os rollen som overbeskyttende projektforældre. Vi er bare forældre, der som alle andre forældre vil vores børn det bedste ud fra den viden, vi de facto har om dem. Og vores børn er små krigere, hvis kampe fortjener anerkendelse. Ikke medlidenhed. Anerkendelse.

Men nyhedsindslaget var genren tro ultrakort, så lad mig her på AdoptionsBloggen sige det der ikke kom med, og slutte af med en varm anbefaling.

Hvad skete der lige med de dér adoptivforældre, da de endelig fik deres barn?

Forstår den lille nye familie ikke, at vi alle bare er lykkelige på deres vegne og vil dele barnet sammen med dem på alle tænkelige måder? Jo! Det forstår vi godt, mens vi står dér med hjertebarnet i favnen. Og tak. Men vi bliver bare nødt til at tage imod andres kærlighed og interesse i små (men dejlige) doser i den første lange tid.

Det er der heldigvis rigtig mange pårørende, der forstår i allerførste hug. Men andre kan synes, at alt dét med adoption tager overhånd hos de nye forældre. Forældrene kan på nogle virke overbeskyttende, fordi det måske kun er dem selv, der må holde og trøste barnet. Oversensitive, fordi de er sprogligt opmærksomme på vendinger som "en sød lille skævøje", "Godt køb!"og "Sikke en lækker lille chokoladedreng!". De kan virke mindre egnede i opdragerrollen, fordi barnet enten får meget faste rammer støbt i beton, eller får tildelt en vis portion selvkontrol i nogle situationer. Måske takker adoptivfamilien oven i købet konsekvent nej til større begivenheder, også faster Karens 60 års fødselsdagsreception. Eller forældrene beder om lov til at komme 1 time før alle andre til fætter Henriks 7 års fødselsdag? Og så ender det gudhjælpemig alligevel med, at de tilbringer en del af tiden alene sammen med barnet væk fra dine andre gæster, fordi den lille flejner fuldstændigt ud! Mærkeligt. Helt klart. Det virker da mærkeligt for udenforstående, hvis ingen på forhånd har orienteret om adopteredes børns første tid i familien. Men sagen er jo den, at nogle kloge professionelle mennesker, har rådet os til at gøre som vi gør. Midt i det hele kan det bare være svært at få givet den viden videre på en god og saglig måde.

Som adoptivforælder har du så meget viden. Udvælg nogle at give den videre til

Står du nu i den situation, hvor du enten er pårørende til en nyere adoptivfamilie, eller savner du bekræftelse som nybagt adoptivforældre, så ro på. Så længe I ikke lader den lille pode smadre værtindens skab med krystalglas fra 30’erne, fordi ”lille Bertram altså sådan har brug for at komme af med noget”, så skal det nok gå.  Men det er en pokkers god idé, at I undervejs kommunikerer så godt I kan. Forklar jer, skriftligt eller mundtligt over for de mennesker, der betyder noget, og brug den dokumenterede viden I har fra de udmærkede adoptionskurser i 2. fase eller fra andre adoptionskyndige.

Møder du så enkelte, der bare ikke vil forstå, at jeres opdragelsesmetoder faktisk hviler på adoptionsrelaterede anbefalinger, så overvej, om I skal sætte jeres forhold på pause, ind til jeres barn er blevet lidt større. Og er det ord, du mangler, så få fat i følgende lille hæfte, og lad dig ikke snyde af titlen. ”Kære Bedste…” kan nemlig gøre selv skeptikeren klogere på, hvad den mest omsorgsfulde behandling af et adoptivbarn er i de første år efter hjemtagelsen. Undertitlen til hæftet er da også: ”En vejledning til bedsteforældre og andre i adoptivfamiliers nærmeste netværk.”

Er du løbet tør for ord? Få fat i hæftet eller send dette blogindlæg til en, du gerne vil have læser hæftet. 

Om hæftet "Kære Bedste..." skriver AC: - ”Vejledningen er skrevet af journalist Susanne Dencker og Lene Kamm, psykolog og leder af det adoptions-forberedende kursus, har været med i redaktionen. Derudover har en lang række vordende og nuværende adoptivforældre og bedsteforældre bidraget med deres kommentarer og erfaringer. Det skylder vi dem stor tak for”.  

Og sådan har jeg det også. For hæftet var guld værd, da vi i 2005 kunne bede vores nærmeste familie læse de 12 sider, mens vi ventede på vores lille datter. Selv om vi stadig må kommunikere for at give andre en ærlig chance for at forstå os, så er det rart, at grundlaget for forståelsen hos de nærmeste allerede blev lagt dengang i 2005. Sagen er jo den, at vores nærmeste typisk gerne vil forstå os så godt som overhovedet muligt.

Hæftet ”Kære Bedste…” kan fås gratis som pdf, hvis du ser i bunden af denne side hos AC-Børnehjælp: http://www.a-c.dk/adoption/Familie-venner/kaere-bedste.htm. Eller den kan bestilles med posten (12 sider til 20 kr.) hos Kirsten Esmann på mail: ke@a-c.dk.

Har du nogensinde oplevet manglende forståelse for adoptivfamilier? Angiv din stemme i den anonyme afstemning til højre.