Hvad ville du ønske, du havde sagt?

Kender du dét med at trampe hjem på cyklen, mens du i dit eget hoved - uden omsvøb - siger nådesløst fra over for en person, der er gået dig alt, alt for nær? Du fik det ikke sagt i situationen, fordi du var lamslået, såret, overrasket. Eller måske, fordi du vidste, at personen ikke havde onde hensigter og derfor ikke fortjente et flænsende svar.

I rigtig mange fora for ufrivilligt barnløse, adopterede og adoptanter, støder jeg på mennesker, der kender dén følelse. Fordi nogen har spurgt dem for 5. gang den uge, om de ikke snart skal have børn. Fordi nogen har spurgt, om man som adopteret ikke savner sine "rigtige forældre". Fordi nogen har kaldt den kinesisk-fødte søn en gul lille skævøje. Alle spørgsmålene er ofte - ikke altid, men ofte - stillet i bedste mening. Det er bare så forbandet svært at finde svar på et spørgsmål, der stikker hul på hjertet.

Tricket er at finde balancen mellem selvrespekt og hævn. At få sat en grænse i situationen på en utvetydig måde uden at forvandle sig til et grønhovedet monster, der spyr onde ord. Og hvordan gør man så det?

Her får du 5 nærgående spørgsmål, som kan ruste dig til at sige fra

Men kun, hvis du skriver svarene ned undervejs. Gemmer dem i jakkelommen, læser dem og på ugentlig basis træner dem på dine intetanende medmennesker. 

Tænk tilbage på sidste gang, der var én der sagde noget til dig, som du reagerede på med negative følelser.

1. Hvordan havde du det i din krop? (Vejrtrækning, hjerteslag, temperatur, kropsholdning, muskeltilstand, ansigtsudtryk?) Hvordan ville du hellere have haft det i din krop for at føle, at du var i stand til at sige fra over for det, du oplevede? (Vejrtrækning, hjerteslag, temperatur, kropsholdning, muskeltilstand, ansigtsudtryk?) Forsøg - mens du sidder her foran skærmen, at iklæde dig det kropsudtryk. 
2. Hvad kan du - med denne nye kropsfølelse - sige højt i en lignende situation, så du får sat en grænse på en måde, der passer til den, du er?
3. Hvad kan du bevidst sige til dig selv bagefter, så du hurtigt kaster den dårlige oplevelse fra dig og bevarer den nye kropsfølelse lidt endnu?
4. Hvad må du nødvendigvis tænke om a) dig selv og b) den anden person for at kunne have denne kropsholdning, denne ydre monolog og denne indre monolog, næste gang du som adoptant, ufrivilligt barnløs eller adopteret føler dig gået for nær?
5. Og så til det provokerende spørgsmål: Hvornår eller over for hvem vil du træne denne nye teknik, for at se, om den virker for dig?

Det var spørgsmålene. De sidste ord i denne sag får min nye elskede heltinde, Ingrid Betancourt: 

"Vi bestemmer selv, hvilket menneske vi ønsker at være".

Good luck!

Bedste hilsner Trine

Næste indlæg bliver om min bootcamp for adoptivmødre den 2. september i Aalborg. Der bliver kun 20 pladser, så den enkelte får størst muligt udbytte. Fokus er: "Udlev endnu en drøm, selv om du er mor til ønskebarnet".