Skal du ikke også snart ha' børn?

Har du nogensinde fået dét spørgsmål? 

Eller er du én af dem, der selv langer spørgsmålet hen over frokostbordet? 
I så fald: DON'T!

Hvis folk ikke fortæller dig, at de prøver at blive gravide, at de er gravide, at de ikke kan blive det, eller at de ikke vil være det, så er der typisk en god grund, uanset, om det er din kære bror, din gode barndomsveninde, din niece eller din kollega. Grunden er: 

Det er ikke et harmløst spørgsmål. Og det er ikke meningen, at du skal kende svaret lige nu.

Den negative konsekvens ved at du alligevel stiller spørgsmålet kan være: 

1. Personen havde glædet sig til at fortælle om sin livsbeslutning i en særlig sammenhæng (livsbeslutningen om at få et barn på den ene eller anden måde, eller om netop at leve sit liv uden børn). Den glæde har du nu nedtonet eller fjernet.
2. Personen har svært ved at få børn og taler kun med sine allernærmeste om det. Du har netop trængt dig u-inviteret ind i denne kreds, og vil helt sikkert blive husket for det.
3. Personen er gravid, men det er af arbejdsmæssige grunde endnu ikke tiden til at offentliggøre det. Du har nu tvunget personen til at lyve med et "nej" eller at risikere sit forhold til sin arbejdsgiver med et "ja", fordi denne endnu ikke er informeret. Personen kan også svare dig med et "ja - men det er fortroligt". Hermed har du tiltusket dig rollen som personens fortrolige, fordi personen ikke ville lyve for dig.
4. Personen er gravid, men er bange for at abortere og vil derfor forbi de første 3 måneder, før nyheden bliver officiel. Her har du at gøre med en person, der i tilfælde af abort ikke har i sinde at fortælle nogle om en eventuel tabt graviditet. Det kan han eller hun så blive nødt til med dig, fordi du spurgte så direkte. Med mindre, igen, at personen føler sig nødsaget til at lyve.
5. Personen har netop oplevet en frivillig eller ufrivillig abort. Du kunne ikke have spurgt om noget værre. Det du troede var en høflighedsfrase, var et mentalt dødsstød.
6. Personen er i gang med en adoptionsproces, men er bange for ikke at blive godkendt eller for at blive for gammel på ventelisten og dermed aldrig få drømmebarnet. Du har her at gøre med en person, der ikke vil lade verden kende sit nederlag, hvis livet ender med at blive ét uden børn. Du tvinger nu personen til at lyve eller at droppe sin selvomsorg nu og måske også på sigt.
7. Personen er kvinde og er ikke gravid, men kampplages af en udstående mave eller øget vægt. Med dit spørgsmål har du netop indprentet hende, at det KAN ses - og i den grad, at maven synes at indeholde et ekstra menneske!
8. Personen vil ikke have børn. Han er i 30'erne, ja. Han er gift, ja. Men nej: han vil ikke have børn. Det vil hans kone, og du har med et enkelt spørgsmål ramt hans største frygt for ikke at kunne give hende det her i livet, som hun drømmer om. En rimelig eksistentiel sag at tage op i et henkastet spørgsmål, ikk?
9. Personen har ikke én at få børn med, eventuelt, fordi hun deler sit liv med en, der vil være frivilligt barnløs. Du har netop lavet en maveplasker direkte ind i personens følelse af ensomhed og tvivl om, hvorvidt den livsudkårne skal forlades, før det biologiske ur tikker ud.
10. Personen lever et pragtfuld liv og det skal ikke forstyrres af børns behov. Det gør for så vidt ikke noget, at du spørger, så længe du er åben for en samtale om det mulighedsrige liv uden børn. 

Hvis du er en af de dem, der oftest rammes af spørgsmålet: Skal du ikke også snart ha' børn?... hvad kan du så svare, næste gang, der er én, der spørger dig?

Læs med i næste uge, hvor jeg stiller dig 5 "coach-dig-selv-spørgsmål", der vil ruste dig i forhold til andre menneskers nærgående spørgsmål i forbindelse med adoption, ufrivillig eller frivillig barnløshed.

Mange hilsner Trine