Sidevisninger i alt

onsdag den 29. juni 2011

Adoption og racisme

Kære læser,

I dag bringer jeg et uddrag fra min artikel i medlemsbladet "Adoption & Samfund" her i juni. Artiklen bygger på modige Anne Thompsons oplevelse med racisme mod hendes 2-årige adoptivsøn, som du kan læse på hendes blog: Fra vand til vin i indlægget: "Racisme ved højlys dag". Søndag den 3.7. får du et åbenhjertigt interview med indehaveren bag Adoptionsverden.dk, men først altså: Et slag for en mere racetolerant verden med tak til Anne for hendes åbenhed og samarbejde:

Som adoptivforælder oplever vi ofte en stor positiv opmærksomhed rettet mod vores børn i det offentlige rum. Men hvad kan vi rent praktisk gøre, når opmærksomheden bliver sårende og nedværdigende, når nu en rask nævekamp er udelukket for de fleste af os? Det selvfølgelige svar er: Få hurtigt en dialog med forældrene og eventuelt institutionen eller skolen, hvis afsenderen er et barn. Helt klart.
Men hvis afsenderen er voksen, hensigten er ekskluderende og dialog er en umulighed: Anmeld det hos politiet. På den måde markerer du over for dig selv og dit barn, at grænsen for acceptabel opførsel er nået. Og samtidigt vil din anmeldelse indgå i statistikker der påviser, at også børn udsættes for racisme i vores danske lille andedam.

Vi ved jo godt, at vi ikke kan være 100 % på forkant med, at vores børn kan blive udsat for dikrimination på grund af deres udseende. Der er simpelthen for mange følelser på spil. Men vi kan nedtone de negative følelser hos os selv og vores børn, når og hvis diskriminationen rammer. Kort sagt, fordi vi kan gøre os det klart på forhånd, præcis hvilke praktiske, sproglige og mentale redskaber vi kan og vil være parate til at bruge. Enten ved at gennemtænkte mulighederne på egen hånd, eller ved at lade en coach identificere hvilken strategi, der passer én bedst helt personligt, også når man er såret, vred og har mest lyst til spy ild i lårfede stråler.
Når redskaberne er gjort bevidste hos os selv, kan vi forældre give dem videre i tilpasset form til vores skolebørn og ikke mindst vores adopterede teenagere. På den måde viser vi vores børn, at ganske vist kan vi ikke styre vores verden...men vi kan forsøge at styre den måde vi takler den på.





Ingen kommentarer:

Send en kommentar