Tommelfingersutteri har nemlig været et kontinuerligt tema hjemme hos os i de sidste par år. Kender du problemet? Den søde tykke finger har været en af vores datters næreste venner gennem hele livet, men tandlægen siger (igen), at det (absolut) er tid at sige farvel. Vi har været lidt skeptiske omkring tandlægens dom, men da hun i fjor nævnte risiko for "skævvridning af kæberne", der kan give hovedspændinger - ja, så var vi møre. Desuden er der bekymringen, om offentlige tommelfingertrancher udløser sociale minuspoint blandt jævnaldrende i den kommende 0. klasse. Nej, vi måtte gøre en indsats for at hjælpe hende ud af vanen, følte vi, og det har vi så gjort - uden held - i en rum tid.
Nu er der imidlertid sket et gennembrud. Jeg tør næsten ikke at skrive det, men vi er faktisk mere på vej end nogensinde før. Jeg skriver om det, for tænk, hvis vores nye strategi hjælper I andre, der bokser med samme problem?
Små gummidyr i kugler. Den endelige løsning?
Jeg købte for nogle uger siden en pakke med små gummifigurer i plastikkugler, som vores datter er helt vild med. Figurerne er nu taget ud af plastikboldene og det hele er med vores datters spændte samtykke blevet lagt i en skål ved siden af en tom klar glasflaske. Reglerne er enkle og vedtaget i fællesskab: Hver gang hun klarer den ekstra vanskelige opgave at falde i søvn uden at sutte, med én af os ved siden af sig, så får hun en gummifigur (som er langt mere hot end plastikkuglerne) lagt op i glasflasken. Når hun ser tv uden at sutte, får hun en plastikkugle lagt op i glasflasken. Hvis hun derimod sutter, mens hun falder i søvn, ryger en af figurerne tilbage i skålen. Og hvis hun sutter, mens hun ser tv, så ryger en kugle tilbage i skålen. Jo mere, vi er hos hende i de kritiske tider, som putning og afslappende eftermiddags-tv er, jo færre figurer og plastikkugler mister hun selv sagt. Og starten har været den sværeste: Figurerne og kuglerne røg op og ned mellem skål og glasflaske, men meget hurtigt røg der flere i, end der røg op. Samtidigt blev hun hurtigt rigtig god til at takle, at hun mistede en figur eller en kugle. Både fordi vi snakkede med hende om, at alting jo tager tid, og man kan kun gøre sit bedste - så kan man ikke gøre mere. Men også fordi hun samme dag havde mulighed for at genvinde det, hun følte, hun havde tabt. Når alle figurer og kugler er i flasken, så er hele udstyret hendes til fri leg, og det ser hun MEGET frem til. Ind til nu er hun pavestolt af sig selv.Nu har vi leget legen i næsten 3 uger, og det som adskiller sig fra de tidligere forsøg er:
1) Hun bliver ved med at være optaget af det på en legende måde
2) Hun bliver ved med at gå efter målet - med de andre lokkemidler har hun endt med at prioritere tommelfingeren over gevinsten
3) Det er nemmere for min mand og jeg at følge hendes proces - og uden at blive frustrerede på hende, hvilket hun ikke fortjener: For sammen følger vi bare reglerne og ser, at det jo faktisk også går fremad. Det er godt, for rokketænder og tommelfingersutning er ikke en god kombi: De løse tænder bliver ekstra pokkers ømme og dermed svære at tygge med.
Så kære læser, Jeg tror endelig, at vi har fat i den lange ende, og på en måde, der virker spændende for vores datter, som samtidigt er blevet mere parat med alderen. Derfor: Nap ideen, hvis den inspirerer dig. Det kan jo være alle mulige mærkelige attraktive ting, der ligger i dén skål.
Herhjemme "leger" vi videre, krydser fingrene og er meget generøse med ros og high fives.
Mange hilsner Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar