Kære læser - for allersidste gang,
Dette indlæg er en af den slags vendepunktsbekendelser, der giver både fugtige håndflader og varm, rolig hjerterytme. Varm og rolig, fordi jeg nu stopper den meget udadvendte formidling her på blog og i medierne for at glide tilbage til keramikkens og maleriets verden. Fremover kan du holde dig orienteret om mine fortsatte coacharrangementer inden for adoptionsverdenen via www.trinebrix.dk, hvor du også kan tilmelde dig mit nyhedsbrev.
Derfor stopper AdoptionsBloggen efter mere end 10.000 besøg
I starten af 2011 satte jeg mig for, at jeg ville dedikere 1 år til at give noget tilbage til den verden, jeg selv har fået så meget af: Den verden, der gør det muligt at matche forældreløse børn med barnløse forældre.
I dag ser jeg tilbage på et gedigent samarbejde med medierne om at vinkle adoptionshistorier positivt men ærligt...Handlingsrettet og med fokus på de små tiltag reflekterede voksne kan gøre for at gøre hverdagen for et adopteret barn bare lidt nemmere, lidt tryggere og lidt mere blottet for taktløse spørgsmål og kække kommentarer.
Læs evt. artiklerne på www.trinebrix.dk og tjek resultaterne på mine spørgeundersøgelser i højre margin ud. Konklusionen er: Der er brug for, at vi adoptivfamilier formilder åbent og konstruktivt om adoption!!
I dag ser jeg tilbage på et gedigent samarbejde med medierne om at vinkle adoptionshistorier positivt men ærligt...Handlingsrettet og med fokus på de små tiltag reflekterede voksne kan gøre for at gøre hverdagen for et adopteret barn bare lidt nemmere, lidt tryggere og lidt mere blottet for taktløse spørgsmål og kække kommentarer.
Læs evt. artiklerne på www.trinebrix.dk og tjek resultaterne på mine spørgeundersøgelser i højre margin ud. Konklusionen er: Der er brug for, at vi adoptivfamilier formilder åbent og konstruktivt om adoption!!
De gamle blogindlæg forbliver her
AdoptionsBloggen bliver liggende her på nettet på grund af de mange interviewede fagpersoners pointer. Men for mit vedkommende står den nu på ren coaching og kreative timer med ler i håret og maling på tøjet. Med min legesyge datter ved min side i værkstedet og med udsigt over Maglebys marker.
Tak for alle de søde tilkendegivelser, jeg gennem året har fået på på mails og i Facebookbeskeder. Og tak, fordi du har læst med her på bloggen. Det glæder mig meget, at min mission om at bidrage bliver taget så godt imod.
Mange hilsner
Trine Brix
Jeg synes, det er RIGTIG ærgerligt, at du dropper bloggen i den form, den havde.
SvarSletDer er stort behov for den slags blogs, og nu virker det på mig som om, du har brugt det som en platform til at fremme opmærksomheden på dig og din kunst istedet og egentlig ikke brænder for sagen som sådan. Skuffende!
Først og fremmest tak, fordi du ærgrer dig - det viser, at bloggen skabte værdi for dig i det år, den kørte. Dernæst må jeg slå fast, at mit arrangement inden for adoptionsverdenen er lige så stærkt som tidligere, både hvad angår arrangementer, privatcoaching og frivilligt arbejde, som jeg stadig siger ja til at deltage i med stor glæde. Formidlingsdelen er det, der efter et års hårdt og spændende arbejde, må drosles ned på.
SletDet er meget vigtigt, at private fortsat kan gøre tiltag til at bidrage til arbejdet med at skabe refleksion omkring adoption i Danmark. Men dette skal ske uden at deres hensigter stilles til tvivl, når de i en travl hverdag vælger åbenlyst at prioritere anderledes efter en god tørn. Ellers er der jo ingen, der har lyst til at melde sig i det offentlige rum!
Du er meget velkommen til at overtage ideen om en adoptionsrelateret blog med personlige interviews. En sådan stafet blandt ildsjæle inden for adoptionsverdenen vil kun være forfriskende.
Mvh Trine Brix