Den 1.8. 2011 udkommer Adoptionshåndbogen i landets boghandlere, og jeg står klar med dankortet. For hermed får både vi adoptivforældre og fagpersonale i vuggestue, børnehave, SFO og skole et værk, der støtter os i at øge adoptivbarnets trivsel i nye omgivelser. Bag bogen står to adoptivmødre, socialpædagog Iben Krarup Høgsberg og psykolog Anette Buch-Illing, mens psykolog Susanne Høeg er en af skribenterne.
Til august får du her på bloggen et lyninterview med de to redaktører om deres motiv bag bogen.
Til august får du her på bloggen et lyninterview med de to redaktører om deres motiv bag bogen.
I bogen er der især fokus på barnets opstart i dagtilbud og skole, men derudover behandler bogen helt tematisk emner som adoptivbarnets start på livet, dets overlevelsesstrategier og dets måde at møde den nye familie på. Desuden kan du læse om mange adoptivbørns tilknytningsprocesser, angsten for at miste og omgangen med verden uden for familiens fire vægge.
At bogen netop er skabt som et opslagsværk er perfekt. For hermed bliver det nemt og hurtigt at gå til de passager, der har relevans her og nu. Det gælder, hvad enten du står med dit eget adoptivbarn i hjemmet eller du tager vare på andres adoptivbørn på arbejdet.
Her køber jeg bogen til august, når min lille pige spæner ind i skolelivet:
http://www.adoptionsverden.dk/.
Du kan også købe den her:
http://www.saxo.com/search/search.aspx?keyword=adoptionsh%u00e5ndbogen
http://www.adoptionsverden.dk/.
Du kan også købe den her:
http://www.saxo.com/search/search.aspx?keyword=adoptionsh%u00e5ndbogen
Læs med, når jeg i næste indlæg anbefaler en fantastisk lille børnefilm om adoption.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar