Hvad siger man til sit barn, når det helt troskyldigt stiller lige dét spørgsmål til den afroamerikanske kvinde i svømmehallen? I septemberudgaven af VI FORÆLDRE stiller redaktionen skarpt på det at opdrage sit barn til at være tolerant over for forskellighed.Temaet er en af mine hjertesager, hvorfor jeg med et coachende perspektiv deltager i VI FORÆLDRES interview, bl.a. med 3 gode råd til at gøre dit barn mere tolerant. Desuden giver interviewet genvej til http://www.adoptionscoachen.dk,/ hvor læsere får konkrete råd til at handle i situationer, hvor deres eget barn udsættes for intolerant opførsel fra børn eller voksne.
Det er så cool, når danske magasiner om børn tør at skrive om andet end amning, børnemode, bleafvænning og kost. Alle gode emner, bevar mig vel. Men som mor til et barn, der har en oprindelig anden kulturel baggrund, en anden babyopvækst og et andet udseende end majoriteten i landet, føles det meningsfuldt at bidrage under den fælles overskrift "VERDEN I FARVER". I følge en af bladets artikler viser forskning ovenikøbet, at børn allerede fra 6-18 måneders alderen lægger mærke til hudfarve. Hvis det er sandt, så lad os lære vores børn at tale åbent om hudfarven - om alt det, der ryster dem i deres grundvold, fordi det er anderledes fra dem selv.
HVILKEN TUSCH ER "HUDFARVE" ?
For tror da pokker, at etnisk danske børn spørger, om farven kan gnubbes af, men det er samtidigt et udtryk for en idé om, at den rigtige farve - den lyserøde - må ligge nedenunder alt det brune. Den lyserøde, som vestlige børn selvfølgelig oftest vælger i tuschpakken, når hudfarven skal på tegningen. Fair nok. Men gennem mit mediearbejde slår jeg i overført betydning et gedigent slag for, at dén lyserøde tusch bare en gang imellem skiftes ud med den mørkebrune, lysebrune eller - du vælger. Taler vi ikke om forskelligheder med vores børn, når de spørger, så bliver forskellighed et tabu og ensrettethed bliver normen.
Og når de kære unger så ikke spørger om forskelligheden, fordi de ganske enkelt ikke har bemærket den, så HURRA! For så bliver pigen, der er født Etiopien ikke set eller refereret til som "hende den brune". Så er hun slet og ret ...
... hende med de røde sko.
I næste uge kan du læse, hvordan i himlens navn Bootcampen i Aalborg gik for alle de kvinder, der ikke vil nøjes med at DRØMME deres drømme. Min drøm i disse år er at løfte viden, om det at være en helt almindelig ualmindelig forælder, ud i det offentlige rum for at skabe større indsigt i og omsorg for adopterede børn i Danmark. Det giver mig mening, glæde og et stadigt voksende mod at udleve den.
Mange hilsner fra Trine
Ingen kommentarer:
Send en kommentar