Dette indlæg er til alle jer, der venter, har eller kender et barn, der skal puttes lidt ekstra godt ind i kærlighed og varme. Det skal alle børn i den ideelle verden, så here goes:
Da jeg ventede vores datter, Silke, gik dagene selv sagt meeeeget laaaangsooomt. En dag stødte jeg på et amerikansk site, der endte med at sætte min lurende sindsyge på standby. Her så jeg nemlig tæpper skabt af lapper, som tålmodige kvinder havde samlet fra nær og fjern for at kunne forære deres nytilkomne børn. Haps! Resultatet blev dette (det bedste min søster og jeg kunne præstere), og nederst i indlægget finder du brugsanvisningen, hvis du vil gøre idéen efter.
En af tæppets vigtige funktioner
Lommen fra fars brandmandsskjorte |
Et helt særligt stamtræ
Så Silke og jeg pakkede 6 ting ned og drog afsted mod børnehaven. Med sig havde hun sin 1. bamse, som hun fik i Kina, en flyvemaskine i plastik, et kinesisk glimmerophæng, et foto af hende som spæd, ét foto af hendes dejlige Kina-veninde og hendes kærlighedstæppe. Sidstnævnte stjal billedet suverænt. For børnene ville vide, hvor og hvem hver lap kom fra, og Silke pegede og fortalte løs om sine oldeforældre, bedsteforældre, mor, far, søstre, mors veninder, kusine Louise og fætter Magnuss, osv. osv. Til sidst var hun træt i sit lille hoved. Så jeg fangede hende på tæppet i et kram, puttede hende godt ind i det, mens alle de andre børn grinede med. Historien om Silkes skøre familie var slut, og hun var pavestolt over opmærksomheden.
Sådan laver du dit eget kærlighedstæppe
Fra Silkes mormors ventekjole, da hun ventede mig |
2. Køb et stykke stof i tæppets endelige størrelse, så du får et bagstykke og en bord på forsiden. Køb evt. pladevat til at lægge ind i.
3. Nyd posten de følgende uger ;-). Læg de indkomne kort i en lille æske til barnet til dets lidt senere år. Gå i gang med at arrangere lapperne.
4. Tilbage er der blot at sy løs og nyde alle tankerne, der bliver puttet ned i tæppet imens. Personligt måtte jeg have min søsters hjælp, men i dag betyder det meget for mig, at vi lavede det sammen. Vi gjorde noget glædeligt og forventningsfuldt i en tid, der var svær.
Du vil sikkert opleve, at dine udvalgte mennesker bliver stolte, rørte og glade for at blive spurgt. På den måde indlemrer du dem i din proces og det føles DEJLIGT. Og hvem ved: Måske én af jer vil videreudvikle idéen til at indbefatte konfirmationstæppet med minder fra barndommen, 10-årstæppet, skolebarnstæppet eller noget helt fjerde? Knock yourself out!
Jeg håber, at idéen vil sprede sindsro, glæde og varme.
Mange hilsner Trine
OBS: I næste uge får du info om, hvordan du på 3 måneder kan lære at bruge 6 effektive coachingredskaber for i alt kun kr. 375. Det handler om KLUB HJERTEBARN - et kort og godt medlemsskab for kvinder, der vil finde energien til at være mere for sig selv og dermed sit barn.
Rigtig, rigtig god idé, Trine!
SvarSletJeg lavede et tæppe til Samuel med figurer fra forskellige børnesange. Af samme grund som dig: At have noget at putte kærlighed og tanker ind i, der var håndfast. Tror, det er uendeligt vigtigt at finde noget at holde i, mens man er gravid udenfor kroppen!